Arrangementer / grill
Skal du holde grillfest?Hvad så med at lade os komme og grille for dig og dine gæster? Som en lille sideforretning til pølsevognen tilbyder vi også at grille kød til din fest. Vi griller f.eks. helstegte pattegrise og lam. Skulle du ønske et sortiment af kød, kan vi tilbyde at grille f.eks. ribbenssteg, oksefilet, kalvefilet og/eller lammekølle.
Tilbehøret kan du også vælge at lade os sørge for. Det består som regel af kartoffelsalat og blandet salat. Kartoffelsalaten kan være købt – den bedste smag og kvalitet, som kan købes eller den kan være hjemmelavet efter en virkelig god opskrift. Salaten kan bestå af icebergsalat, reven gulerod, agurk, tomat, majs, ærter, spirer, hakket løg, champignon, rød/gul/grøn peber etc. Til salaten hører dressing og flutes.
Anledningen til grillfesten bestemmer du helt selv. Det kan være en helt almindelig havefest, måske er det rund fødselsdag, en firmafest eller noget helt andet.
Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os. Har du specielle ønsker, så bare spørg. Vi er fleksible og åbne for nye ideer. Pris oplyses pr. telefon eller e-mail, da det er svært at opgive en fast pris. Prisen afhænger af antal gæster, tilbehøret og igen, hvor langt vi skal køre – Fyn, Jylland eller Sjælland.

